Nyhedsbrev fra SEBI - juni 2010
Kære abonnent
I dette nummer af SEBIs nyhedsbrev kan du se, hvordan du får inspiration til at nå det 4. ministermål for 2011 og hvordan et tidligt, intensivt samtaleforløb kan skrues sammen. Se også SEBIs nye side om at tilrettelægge virksomhedscentre for unge. Vi ønsker alle læsere en rigtig god sommer.
Virksomhedscentre for unge
Overvejer I at etablere virksomhedscentre for unge, så er der nu hjælp at hente her på SEBIs hjemmeside. Med et virksomhedscenter kan I hjælpe de unge med at blive motiverede og klar til arbejdsmarkedet eller uddannelse, mens de er på arbejdsmarkedet. Gennem rollemodeller og praktisk arbejde får de unge en forståelse for, hvad en uddannelse kan anvendes til. Læs mere om virksomhedscentre for unge her.
Inspiration til det fjerde ministermål
SEBI vil i efteråret, i samarbejde med de fire beskæftigelsesregioner, invitere jobcentrene til en inspirationsdag om det fjerde ministermål. Målet foreskriver, at jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.
Tidlige, intensive samtaleforløb
Hyppige samtaler er et af de bærende elementer, når du skal iværksætte en tidlig, intensiv indsats over for ledige borgere. Men hvordan sikrer du, at du får brugt samtaletiden bedst muligt? Sammen med SEBI kan du nu tilrettelægge en samtalerække med de elementer, I finder særligt vigtige. Det kan f.eks. være udformningen af det gode cv, afklaring af kompetencer, samtale- og spørgeteknik samt motivation til aktivering. Du kan læse mere om samtaleforløbene her
Tendenser
Når arbejdsstyrken ikke er blevet mindre, men faktisk er vokset siden 2003, så skyldes det borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Og en fremskrivning viser, at det også fremover især er denne befolkningsgruppe, der kan sikre os en tilvækst til arbejdsstyrken. Læs mere om tendenserne her.