SEBI - Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats

Du er her: Forside / Aktiviteter og tilbud / Undersøgelser / Sygedagpenge - metodeafprøvning / december

                                                                                              

NYHEDSBREV

 

December 2011  Printvenlig udgave

 

Julen står for døren og alle fire jobcentre, som indgår i metodeafprøvningsprojektet om kortere sygedagpengeperioder for ikke-vestlige borgere, har nu været igennem undervisningen, og Ikast-Brande, Aalborg og Sønderborg har desuden været gennem de tre workshoppe, mens Køges workshoppe holdes umiddelbart efter nytår. Engagementet er stort - det samme gælder lysten til at drøfte udfordringer og løsninger på supervisionsmøderne, der dukker op mellem workshoppene.  Tilbage står implementeringsmøderne, der skal sikre implementering af de nye arbejdsgange, som deltagerne har fastlagt på workshoppene - de holdes i januar og februar 2012.

Vi håber, at det hele vil lagre sig godt over jul og nytår - og at I har gejsten i behold, når vi fortsætter i begyndelsen af 2012.

 

Rigtig god jul og godt nytår.

 

Nye teknikker i samtalen

Medarbejderne i de fire jobcentre, der deltager i metodeafprøvningsprojektet om nedbringelse af ikke-vestlige borgeres sygedagpengeperioders varighed, har nu modtaget al den undervisning, der er forbundet med projektet.

Og de fleste medarbejdere i projektet er i fuld gang med at anvende de nye teknikker. Maya Christensen, som er sagsbehandler i Ikast-Brande, har eksempelvis allerede haft glæde af, at knytte motivation sammen med følelser – en teknik, som deltagerne er blevet præsenteret for i løbet af samtalekurset. Og samtidig har hun lagt fløjlshandskerne.  Læs om Mayas nye erfaringer her.

 

 

AKF og forandringsteorien

Det er AKF, Anvendt KommunalForskning, som skal evaluere sygedagpengeprojektet. Jobcentrenes egne, lokale styregrupper har tidligere hilst på AKF på et seminar hos SEBI i november, hvor AKF fortalte om hele projektets præmis, nemlig forandringsteorien. Teorien bygger på David Hunters teori. Læs eventuelt notatet her om anvendelse af teorien i to (andre) jobcenterprojekter.

Projektet evalueres dels løbende, med henblik på, at der kan justeres på eventuelle mangler eller uhensigtsmæssigheder, dels ved afslutningen i eftersommeren 2011. Allerede på nuværende tidspunkt er projektet blevet suppleret en anelse, idet medarbejdere som har ønsket det, er blevet tilbudt undervisning i, hvordan de skaber og fastholder kontakt til virksomhederne.

 

Mere om traumatiserede

På SEBIs hjemmeside finder du mange gode sider, der er lige til at gå til - hvis du for eksempel mangler et godt redskab. Har du samtaler med traumatiserede kan du eksempelvis se, hvordan du alligevel formår at holde samtalerne beskæftigelsesrettede.

Projektets egen side

Du finder metodeafprøvningsprojektets egen side her >

 

Aktuelt

 

3.-4. januar 2012: Køge: Workshop 2 og 3

9. januar 2012: Sønderborg: 1. implementeringsmøde

10. januar 2012: Ikast-Brande 1. implementeringsmøde

27. januar 2012: Aalborg: 1. implementeringsmøde

30. januar 2012. Køge: 1. implementeringsmøde

 

Kontakt

Kontakt  Anja Weber Stendal  eller  Julie Kundby Eriksen  om metodeafprøvningsprojektet om nedbringelse af langvarige sygedagpengeperioder blandt etniske minoriteter.