SEBI - Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats

Du er her: Forside / Om SEBI / Nyheder / Udsendte Nyhedsbreve / December 2011

Nyhedsbrev fra SEBI - december 2011

                                                                                                                   Printvenlig udgave

Kære abonnent

 

Hermed får du SEBIs december-nyhedsbrev. Julen står for døren og vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul - og et godt nytår.

 

                                                                                                      

 

SEBI lukker til sommer

Printvenlig udgave

Siden 2007 har SEBI arbejdet på at indsamle og videreformidle gode metoder, der kan få borgere med anden etnisk baggrund end dansk i arbejde. Vi har gennemført analyser og metodeafprøvninger for at skabe et solidt vidensgrundlag, har holdt en lang stribe af seminarer og netværksmøder for at sikre videndeling og erfaringsudveksling blandt jobcentermedarbejdere og har gennemført processer i jobcentrene for at skabe nye og mere hensigtsmæssige arbejdsgange på det etniske område.

 

SEBI har gennem alle 5 år været satspuljefinansierede - men efter satspuljeforhandlingerne i år stod det klart, at der ikke var midler til driften fremover. Derfor lukker og slukker vi med udgangen af juni 2012. 

 

For at så mange som muligt kan få glæde af de mange anbefalinger og erfaringer, der ligger på vores hjemmeside www.bmetnisk.dk, vil den bestå lidt længere, men dog i en begrænset form, som ikke opdateres.

 

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange jobcentermedarbejdere, uu-vejledere, oplægsholdere, forskere og undervisere, som vi har samarbejdet med igennem årene. Vi håber, at I fortsat vil holde den etniske fane højt og inspirere hinanden i arbejdet med den ikke-vestlige beskæftigelsesindsats.

 

Kortere sygedagpengeperioder hos ikke-vestlige borgere

Printvenlig udgave

SEBIs metodeafprøvningsprojekt, som har til formål at finde metoder, der kan gøre ikke-vestlige borgeres sygedagpengeperioder kortere, er i fuld gang. De deltagende jobcentre i projektet er: Sønderborg, Aalborg Øst, Køge og Ikast-Brande. Alle fire jobcentre har nu været igennem undervisning i blandt andet ikke-vestlige borgeres sygdomsbillede, opmærksomhedspunkter i helbredsafklaringen, identificering af traumer, aktiv indsats over for traumatiserede samt ressourceorienteret samtaleteknik i forhold til borgere med begrænsede danskkundskaber og/eller med traumer. Derudover har projektet vist, at mange medarbejdere havde behov for at få undervisning i virksomhedskontakt - derfor er der undervejs etableret et ekstra kursus. 

I begyndelsen af januar vil alle jobcentre desuden være igennem tre workshoppe, hvor arbejdsgangene analyseres og redesignes. Herefter følger implementeringsmøder, der skal sikre, at projektets metoder bliver anvendt.

Engagementet er stort - det samme gælder lysten til at drøfte udfordringer og løsninger på supervisionsmøderne, der finder sted mellem workshoppene. Projektet evalueres til sommer, hvor medarbejderne har haft mulighed for at afprøve metoderne over en længere periode. Vil du læse mere om projektet, eller have nogle ideer til dit eget arbejde med borgere med ikke-vestlig baggrund på sygedagpenge, så kig med på projektets sider her: Sygedagpengeprojekt.

 

 

Job- og uddannelsesrettede indsatser for unge mænd

Prinvenlig udgave

Undersøgelsen af, hvad der gør en forskel for mænd i alderen 15-29 år med ikke-vestlig baggrund, nærmer sig sin afslutning. Undersøgelsen bliver til i et samarbejde mellem SEBI, Den Nationale Ungeenhed og Specialfunktionen for Ligestilling.

Allerede nu er der masser af gode informationer at hente i rapporten om de unge mænd, som kan ses på undersøgelsens side på SEBIs hjemmeside. Her præsenteres de tre delmålgrupper, som undersøgelsen er koncentreret om: De ikke-uddannelsesparate, de frafaldstruede og de kriminelle - og samtidig kan der læses mere om projektets fremdrift.