Håndtering af lov om forskelsbehandling i jobcentrene
Jobcentermedarbejdere skal i mange sammenhænge optræde både serviceorienteret og samtidig overholde gældende lovgivning. Det kan være en balancegang. SEBI ønsker her på siden og via temamøder i jobcentrene at rådgive jobcentermedarbejdere om forskelsbehandlende krav fra virksomheder såvel som fra borgere. De spørgsmål vi tager op er blandt andet:
- Hvad er diskrimination, og kan der være tale om undtagelser?
- Kan en arbejdsgiver stille krav til sprog, hovedbeklædning eller efterspørge personale af bestemt religiøs overbevisning?
- Hvad må man egentlig skrive i en jobannonce?
- Har borgere krav på særbehandling i relation til religion eller tro?
Vækker disse spørgsmål interesse og vil du vide mere:
- Læs SEBI's pjece ”Værd at vide om forskelsbehandling for jobcentermedarbejdere"
- Læs Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning ved brug af Jobnet og CV-banken her
- Se Specialfunktionen for Ligestillings hjemmeside for information om lovgivningen for ligebehandling af mænd og kvinder her
- Læs lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet her